Aflysning og delvis aflysning af lokalplaner

Vejledning til, hvordan lokalplaner aflyses i Plandata.dk, herunder delvise aflysninger samt aflysning uden vedtagelse af ny lokalplan.

1. Indledning

Vejledningen gennemgår, hvordan lokalplaner ophæves eller delvis ophæves i Plandata.dk og hvordan det er muligt henholdsvis med og uden vedtagelsen af en ny lokalplan. I Plandata.dk bruges begrebet ”Aflyst” om planer, der ophæves, erstattes, slettes med videre.

1.1. Planers tilvejebringelse og ophævelse i Plandata.dk

Figur 1 illustrer en lokalplans ”livsforløb” i Plandata.dk. En lokalplan vil altid være i en af de nævnte status. Det er muligt at foretage to forskellige handlinger for lokalplaner i status ”Vedtaget”:

  • Fejlrettelser: de registrerede oplysninger i Plandata.dk er vejledende mens plandokumentet i form af PDF-filen er retligt. Det betyder, at det til enhver tid er muligt at fejlrette i de registrerede oplysninger i en lokalplan, som er i status vedtaget i Plandata.dk.
  • Ændringer: der kan indberettes en ny version af lokalplanen, hvis kommunalbestyrelsen vedtager ændringer til lokalplanen. Det kan eksempelvis være på grund af en delvis aflysning af lokalplanen eller en aflysning uden vedtagelse af en ny lokalplan.

 

Figur 1. Oversigt over en lokalplans tilvejebringelse og ophævelse fra "Kladde til Forslag" til "Aflyst" i Plandata.dk.

BEMÆRK

For uddybning af de forskellige statusser, og hvilke muligheder der gælder for offentliggjorte planer, se: Planers tilvejebringelse og ophævelse.

2. Bortfald af lokalplan i status forslag

En lokalplan i status forslag kan bortfaldes fra lokalplanens overbliksside. Det gøres ved at klikke på ”Bortfald plan” nederst på overblikssiden, Figur 2, A

Figur 2 – En lokalplan i status forslag bortfaldes fra planens overbliksside.

Det åbner for en dialogboks, hvor en bortfaldsdato skal angives. Bortfaldsdatoen skal være mellem forslagsdatoen og dags dato, Figur 3, A.

Det er desuden muligt at vælge, hvilke høringsparter der skal orienteres om bortfaldet. De høringsparter, som blev orienteret da forslaget blevet sendt i høring, er som udgangspunkt tilvalgt på forhånd. Når bortfaldsdatoen og høringsparterne er valgt, klikkes ”Bortfald”, Figur 3, B.

 

Figur 3 – For at bortfalde et lokalplanforslag skal der angives en bortfaldsdato, som skal være mellem forslagsdatoen og dags dato.

3. Aflysning af lokalplan

I Plandata.dk håndteres aflysningen af en lokalplan forskelligt, alt efter om aflysningen sker med eller uden vedtagelsen af en ny lokalplan. I begge tilfælde skal aflysningen dog sendes i offentlig høring. Se mere i planlovens kapitel 6.

3.1. Aflysning med vedtagelse af ny lokalplan

Hvis en ny lokalplan aflyser en gældende lokalplan, skal denne aflyses i Plandata.dk. Aflysningen sendes i høring som del af høringen for den nye lokalplan.

Det er muligt at aflyse en plan helt, mens man arbejder med en ny lokalplan. Følg trin-for-trin-vejledningen for hjælp:

  1. Start med at oprette en kladde til den nye lokalplan: Se mere her for at få hjælp til at indberette en lokalplan.
  2. Gå til trin ”5. Datoer og Parter”: Når du har udfyldt planens oplysninger og uploadet en geografi for planen, skal du gå til trin ”5. Datoer og Parter”.
  3. Se, hvilke planer den nye plan overlapper med: I bunden af trin ”5. Datoer og Parter” finder du afsnittet ”Ophævelse og revision af gældende planer”. Her kan du se en oversigt over de planer, som den nye lokalplan overlapper med. I oversigten fremgår de overlappende planers planid, plannavn og plannummer. Du kan desuden se, hvor stort et overlap, der er mellem den nye lokalplan og de eksisterende planer, se Figur 4, A-B:

 

Figur 4 – Oversigt over overlappende planer.

Som standard er det angivet, at de overlappende planer fortsat skal være gældende. Du kan ændre dette ved at klikke ”Vælg handling”, se Figur 4, C.

Når du klikker ”Vælg handling”, vises en dialogboks med tre handlemuligheder for planen. Du kan vælge, at

  • Planen skal fortsat være gældende
  • Planen ophæves helt, når denne plan er trådt i kraft
  • Planen ajourføres i en ny version, når den nye plan er trådt i kraft

Ønsker du at aflyse den overlappende plan helt, skal du vælge valgmulighed to og trykke ”Gem”, se Figur 5.

Figur 5 – Vælg ”Planen ophæves helt, når denne plan er trådt i kraft” for at aflyse den overlappende plan i sin helhed.

Nu kan du gå videre med indberetningen af den nye plan. Når den nye plan offentliggøres som endeligt vedtaget (på planens ikrafttrædelsesdato), aflyses den ønskede plan automatisk.

3.2. Aflysning uden vedtagelse af ny lokalplan

Hvis en lokalplan skal aflyses, uden der vedtages en ny lokalplan, skal beslutningen om aflysningen i høring. Se mere i planlovens kapitel 6.

Du sætter aflysningen i høring ved at gå til planens overbliksside på indberet.plandata.dk. Her scroller du ned i bunden og trykker ”Rediger”, så ”Ændre” og til sidst ”Opret og fortsæt”.

Nu oprettes der en kladde til vedtagelse for en ny version af planen. Du kan se, at der er tale om en kladde til en ny version i afsnit ”1. Stamdata” under ”Planstatus”, se Figur 6, A.

I kladden kan uploade et plandokument med en ny forside, hvor du kan gøre opmærksom på, at planen skal aflyses, se Figur 6, B.

Figur 6 – Kladde til ny version af lokalplanen. Du kan sætte en aflysning af planen i høring på denne måde.

Efter du har uploadet et nyt plandokument, skal du gå til ”5. Datoer og Parter”. Her skal du vælge en gyldighedsdato for den nye version – den nye gyldighedsdato svarer til startdatoen for høringen om aflysning. Se Figur 7, A.

Figur 7 – Vælg dato for den nye versions gyldighed. Gyldighedsdatoen svarer til startdatoen for høringen om aflysning.

I samme trin vælger du de parter, som skal modtage en høringsmeddelelse om aflysning af planen.

Længere nede på siden finder du afsnittet ”Supplerende tekst”, hvor du kan tilføje en beskrivelse af høringen. I dette tilfælde at der er tale om en høring for aflysning af planen, og evt. hvilke konsekvenser det medfører. Se Figur 8.

Figur 8 – Du kan tilføje en supplerende tekst til høringsmeddelelsen. Den supplerende tekst kan indeholde en beskrivelse af aflysningen og dens konsekvenser.

Til slut kan du gå til trin ”6. Opsummering” og klikke ”Indberet vedtaget plan”. Nu er lokalplanens aflysning sendt i høring.

Efter høringsperioden er slut, kan du foretage den endelige aflysning af lokalplan. Det gør du ved at:

  1. Fremsøge planen på indberet.plandata.dk
  2. Gå til planens overbliksside og scrolle ned i bunden
  3. Trykke ”Aflys plan” i nederste højre hjørne, hvorefter der vises en dialogboks

Her indtaster du aflysningsdato, høringsparter og trykker til sidst ”Aflys”, se Figur 9, A-C. Planen vil fremgå som aflyst på aflysningsdatoen.

Figur 9 – Ved den endelig aflysning skal du indtaste aflysningsdato, oplyse høringsparter og til sidst trykke ”Aflys”.

4. Delvis aflysning

I Plandata.dk håndteres en delvis aflysning forskelligt, alt efter om der er tale om en delvis aflysning med eller uden vedtagelsen af en ny lokalplan. I begge tilfælde skal aflysningen dog sendes i offentlig høring. Se mere i planlovens kapitel 6.

4.1. Delvis aflysning med vedtagelse af ny lokalplan

Det er muligt at aflyse en plan delvist, mens man arbejder med en ny lokalplan. Følg trin-for-trin-vejledningen for hjælp:

  1. Start med at oprette en kladde til den nye lokalplan: Se mere her for at få hjælp til at indberette en lokalplan.
  2. Gå til trin ”5. Datoer og Parter”: Når du har udfyldt planens oplysninger og uploadet en geografi for planen, skal du gå til trin ”5. Datoer og Parter”.
  3. Se, hvilke planer den nye plan overlapper med: I bunden af trin ”5. Datoer og Parter” finder du afsnittet ”Ophævelse og revision af gældende planer”. Her kan du se en oversigt over de planer, som den nye lokalplan overlapper med. I oversigten fremgår de overlappende planers planid, plannavn og plannummer. Du kan desuden se, hvor stort et overlap, der er mellem den nye lokalplan og de eksisterende planer, se Figur 10, A-B:

Figur 10 – Oversigt over overlappende planer.

Som standard er det angivet, at de overlappende planer fortsat skal være gældende. Du kan ændre dette ved at klikke ”Vælg handling”, se Figur 10, C.

Når du klikker ”Vælg handling”, vises en dialogboks med tre handlemuligheder for planen. Du kan vælge, at

  • Planen skal fortsat være gældende
  • Planen ophæves helt, når denne plan er trådt i kraft
  • Planen ajourføres i en ny version, når den nye plan er trådt i kraft

Ønsker du at lave en delvis aflysning, skal du vælge den sidste valgmulighed og trykke ”Gem”, se Figur 11.

Figur 11 – Vælg ”Planen ajourføres i en ny version, når den nye plan er trådt i kraft” for at lave en delvis aflysning.

Herefter vises en ny dialogboks, hvor du skal tage stilling til den nye version af den overlappende plan, se Figur 12.

Du skal vælge, om du ønsker, at:

  1. der skal oprettes en ny version af planen, hvor der ikke er rettet i dennes geometri på forhånd
  2. eller, at der skal oprettes en ny version af planen, hvor systemet automatisk klipper den nye plans geometri ud af den overlappende plans geometri

Figur 12 – Vælg, om ajourføring skal ske med eller uden automatisk tilretning af den overlappende plans geografi.

Når du har valgt én af de to muligheder, kan du trykke ”Fortsæt”, hvorefter der åbner sig et nyt vindue i din browser. Vinduet indeholder en kladde til vedtagelse for en ny version af den overlappende plan. Hvis du allerede har oprettet en kladde, vil det også være muligt at trykke ”Gå til eksisterende kladde”.

Du kan se, at der er tale om en kladde til vedtagelse for den nye version i afsnit ”1. Stamdata” under ”Planstatus”, se Figur 13, A. Kladdens versionsnummer svarer til planens versionsnummer.

I kladden kan du rette de nødvendige oplysninger og uploade et plandokument med en ny forside, hvor bemærkninger om den delvise aflysning fremgår, se Figur 13, B.

Figur 13 – Kladde til ny version af den overlappende plan.

Efter du har tilrettet den nye version af den overlappende plan, skal du gå til ”5. Datoer og Parter”. Her skal du vælge en gyldighedsdato for den nye version – det vil sige datoen for, hvornår den nye version skal træde i kraft og offentliggøres. Den nye gyldighedsdato skal ligge efter gyldighedsdatoen for den tidligere version. Se Figur 14, A.

Figur 14 – Vælg dato for den nye versions gyldighed.

Til slut kan du gå til trin ”6. Opsummering” og trykke ”Indberet vedtaget plan”. Den nye version bliver først offentliggjort på dagen, hvor versionen træder i kraft.

BEMÆRK

Det er muligt at gemme og lukke kladden til den nye version. Der gemmes desuden automatisk, når du går fra trin til trin.

Hvis du har gemt og lukket kladden og efterfølgende ønsker at genfinde den, kan du fremsøge den fra forsiden af indberet.plandata.dk. Vælg ”Lokalplan” som plantype og ”Kladder” som planstatus, se Figur 14.

Figur 14 – Du kan fremsøge kladden til den nye version under ”Kladder”.

Din kladde vil ligge som en ”Kladde til vedtagelse v. X” i listen over de fremsøgte planer, se Figur 15.

Figur 15 – Kladden til den nye version ligger som en ”Kladde til vedtagelse v. X”, hvor X svarer til versionen af planen.

4.2. Delvis aflysning uden vedtagelse af en ny lokalplan

I sjældne tilfælde kan en kommune ønske at delvist aflyse en lokalplan uden vedtagelsen af en ny lokalplan. Den delvise aflysning skal i høring. Det gør du ved at oprette en ny lokalplan (se evt. vejledning til dette her). Planens navn skal være:

”Ophævelse af [indsæt lokalplanens navn]”

Du kan læse mere om høringer i planlovens kapitel 6.

Når høringsperioden er afsluttet, kan lokalplanen delvist aflyses ved at oprette en ny version af planen. Åbn overblikssiden for den plan, der delvist skal aflyses, og scrol ned i bunden. Her trykker du ”Rediger”, så ”Ændre” og til sidst ”Opret og fortsæt”.

Nu oprettes der en kladde til vedtagelse for den nye version af planen. Du kan se, at der er tale om en kladde til vedtagelse for den nye version i afsnit ”1. Stamdata” under ”Planstatus”, se Figur 16, A. Kladdens versionsnummer svarer til planens versionsnummer.

I kladden kan du rette de nødvendige oplysninger og uploade et plandokument med en ny forside, hvor bemærkninger om den delvise aflysning fremgår, se Figur 16, B.

Figur 16 – Kladde til ny version af lokalplanen. Her kan du foretage den delvise aflysning.

Efter du har rettet de relevante oplysninger, skal du gå til ”5. Datoer og Parter”. Her skal du vælge en gyldighedsdato for den nye version – det vil sige datoen for, hvornår den nye version skal træde i kraft og offentliggøres. Den nye gyldighedsdato skal ligge efter gyldighedsdatoen for den tidligere version. Se Figur 17, A.

Figur 17 – Vælg dato for den nye versions gyldighed.

BEMÆRK

Det er muligt at gemme og lukke kladden til den nye version. Der gemmes desuden automatisk, når du går fra trin til trin.

Se, hvordan du finder en kladde til vedtagelse for en ny version her.

5. Underkendelse af planer fra Planklagenævnet

Bliver en plan underkendt af planklagenævnet, så se følgende vejledningen: Underkendelse af planer fra Planklagenævnet.

Revisionshistorik 

Versionsnummer Dato Beskrivelse af ændringer
2.0.0 09-07-2025 Ny vejledning som følge af ændret flow for hele og delvise aflysninger af lokalplaner.
1.5.5 03-04-2025 Korrekturrettelser.
1.5.4 03-06-2024 Opdatering af links.
1.5.3 06-03-2024 Tilføjelse i afsnit 6.2 om når den delvise aflysning omfatter, at kun en del af geometrien aflyses samt tydeliggørelse af rækkefølge for oprettelse af ny version.
1.5.2 19-07-2023 Tilføjelse i afsnit 6.2 om at ikrafttrædelsesdato stadig er den samme når man opretter ny version af en plan.
1.5.1 27-01-2022 Korrekturrettelser i forbindelse med overførsel til HTML.
1.5.0 09-07-2021 Tilretning af afsnit 2, så det omhandler bortfald af lokalplan i status forslag i stedet for aflysning af lokalplan i status forslag.
1.4.0 29-05-2020 Ændring af afsnit 4 og andre smårettelser.
1.3.0 30-10-2019 Ændring af procedure for aflysning uden vedtagelse af ny lokalplan. Der oprettes ikke længere en ny version for at sætte i høring, men der udsendes en supplerende meddelelse (gælder Afsnit 4 og Afsnit 5).
1.2.0 18-09-2019 Tilretning af Afsnit 4: Der indsættes ikke nyt plandokument efter aflysning.
1.1.0 21-06-2019 Uddybning af Afsnit 6: En delvis aflysning kan også ske uden en specifik aflysning af delområder eller byggefelter.
1.0.0 28-05-2019  Første version. Sammenskrivning af tidligere vejledning til delvis aflysning samt afsnit om aflysning i lokalplan vejledning.
Senest opdateret 09-07-2025